Kommende foredrag:

Lørdag den 14. marts 2020 kl. 16.00 – 18.00 i Aalborg Klosterkirke, Klosterjordet 1, 9000 Aalborg OBS. DETTE FOREDRAG ER UDSKUDT GRUNDET GENEREL SMITTERISIKO. NÆRMERE INFORMATION OM SENERE AFHOLDELSE AF DETTE FOREDRAG FØLGER HER PÅ HJEMMESIDEN.

Torsdag den 29. oktober 2020 kl. 19.00 – 21.00 i Ranum Sognehus, Kirkevej 9, 9681 Ranum

Torsdag den 14. januar 2021 kl. 19.00 – 21.00 i Svenstrup Sognegaard, Gl. Viborgvej 17, 9230 Svenstrup

Anbefalinger:

4. september 2019: Skalborg kirke havde tirsdag den 4. september 2019 besøg af Henrik Christensen. Hans foredrag Himmerlandshistorier var intet mindre end forrygende! Det var spækket med vid, humor, anekdoter, små underfundige videoklip fra stolte borgere og bønder fra Himmerland, krydret med en varm præsentation af Henriks egne bedsteforældre, som fortalte om deres barndom på landet.

Henrik er for vores moderne og hæsblæsende tid en væsentlig ambassadør for historiefortællingen, dialekten og dannelsen. Som gymnasielærer formår han at bibringe eleverne en viden og en besindelse på, hvor vigtigt det i grunden er at kende sine rødder.

Der var en rigtig god stemning fra de godt 70 tilhørere. Kort sagt: En ægte højskoledag i ordets allerbedste betydning. Den 1½ time med Henrik ved roret fløj afsted og kan varmt anbefales.

Provst Christian Bjørn Krüger, Skalborg Kirke 

8. oktober 2018: Højskoleforeningen for Hobro og Omegn havde besøg af Henrik Skovgaard Christensen, og en skare på 60 personer hørte foredraget ”Himmerlandshistorier”. Vi blev taget med tilbage til vores forældres eller bedsteforældres tid. Vi hørte den himmerlandske dialekt , som den blev talt i midten af forrige århundrede. Samtidig var det historie om det samfund, der var på den tid. Livet som bonde, husmand og -kvinde, limfjordsfisker, om nøjsomhed, mad, jul, sognerådsarbejde og meget mere. Vi hørte og så gode digitale videooptagelser fra generationer, der er født mellem 1905 og 1935. Det var interessant aften med et godt foredrag, som virkelig fængslede tilhørerne. At Henrik til daglig underviser fornægter sig ikke.

 

Thyge Trads, formand for Højskoleforeningen for Hobro og Omegn

 

2. november 2017: Støvring Sognegård havde den 2.11. besøg af Henrik, der fortalte himmerlandshistorier, og foredraget blev et rent tilløbsstykke med rekordmange deltagere. Over 100 lokale oplevede rejsen tilbage til det gamle Himmerland, og det blev en meget spændende, sjov og oplysende aften for alle. Henrik bidrager med sit engagement, sin viden og positive personlighed til at gøre stoffet meget interessant, og Støvring Kirke kan derfor give foredraget Himmerlandshistorier de allerbedste anbefalinger.

 

Rikke Winkler, kirke- og kulturmedarbejder ved Støvring Kirke

 

19. oktober 2017: Torsdagsklubben i Nibe-Vokslev sognegård havde stor glæde af Henriks besøg, hvor han levende fortalte om dialekter og himmerlandshistorier. Henrik formåede at få alle med ved at gøre det både folkeligt og fornøjeligt, samtidig med, at der blev gravet et spadestik dybere. Det betød, at vi også fik både indsigt og forståelse for vigtigheden af at have fælles historier. Ligeledes gav foredraget  en god indsigt i den mundtlige fortælletradition og i de dialekter, der står i fare for at uddø.

 

Jens-Anders Djernes, provst i Nibe-Vokslev Pastorat

 

28. februar 2017: En stor tak for et særdeles velforberedt foredrag med filmklip og historier fra det gamle Himmerland. Det var en rigtig dejlig og hyggelig eftermiddag, og de musikalske indslag skabte en helt særlig stemning. En del af de 100 tilhørere har efterfølgende kommenteret med mange positive bemærkninger, og her fra Tirsdagsklubben kan vi derfor give foredraget de bedste anbefalinger.

 

Edith Vangsgaard, Tirsdagsklubben i Vodskov

 

Saltum Pensionistforening havde tirsdag den 31. januar 2017 besøg af Henrik Skovgaard Christensen, der underholdt de ca. 50 fremmødte medlemmer med foredraget “Himmerlandshistorier”. Og det blev en rigtig god og vedkommende eftermiddag, hvor en veloplagt Henrik Skovgaard indviede os i det materiale, han gennem 10-15 år har indsamlet omkring de gamle landbosamfund, hvor især ældre dialekttalende bønders erindringer har været det væsentligste udgangspunkt i Henriks arbejde. Gennem hele foredraget fornemmede man Henriks engagement og kærlighed til det gamle bondesamfund og dets grundværdier, som vi stort set alle er rundet af, og som er en vigtig historie at få med for måske bedre at kunne forstå nutidens hektiske informationssamfund. Herfra kan vi varmt anbefale Henriks foredrag. 

 

Helge Nielsen, Saltum Pensionistforening

 

Sem Aftenhøjskole har haft besøg af Henrik den 2. november 2016. Det blev en vidunderlig aften med historier fra et Himmerland, der nok ikke eksisterer mere, som det var, men som heldigvis alligevel trækker tråde op til vore dage. Historierne blev fortalt med indlevelse og kærlighed til vore rødder og med en dejlig humor. Vi i Sem kan varmt anbefale et besøg af Henrik.

 

Vera Jensen, Sem Aftenhøjskole

 

Lokalhistorisk Forening for Nibe & Omegn har i oktober 2016 haft besøg af Henrik, der præsenterede sine Himmerlandshistorier. Henrik fortalte om dialekten og dens betydning, herunder hvordan den er forbundet med vores kultur, historie og identitet. De mange små historier på dialekt blev suppleret med udvalgte citater, billeder og videoklip, hvilket gjorde stoffet meget interessant og oplysende for tilhørerne. Henrik formår at indpasse humoren de rigtige steder i fortællingerne, og der er ingen tvivl om, at han er et naturtalent til at formidle det materiale, han arbejder med. Vore medlemmer havde kun ros til foredraget, og vi kan derfor videregive de bedste anbefalinger af foredraget Himmerlandshistorier.

 

Jan Dalsgaard, formand for Lokalhistorisk Forening for Nibe & Omegn