Johannes V. Jensen

ForedrJohannes_V__Jensen_337734xaget ”Himmerlandshistorier” er navngivet efter en værktriologi af forfatteren Johannes V. Jensen (1873-1950), nemlig Himmerlandsfolk (1898), Nye Himmerlandshistorier (1904) og Himmerlandshistorier. Tredie Samling (1910). I disse historier fører Jensen os tilbage til et tabt Himmerland med typer og egne, som hidtil havde været upåagtede i litterær sammenhæng. Værket er en broget topografi over himmerlandsk miljø og menneskenatur, et detaljeret tidsbillede af et stillestående bondesamfund fra før udviklingen med andelsbevægelse, infrastruktur, begyndende stordrift og bykultur forandrede landskaberne. Vi færdes i et lokalt, jysk bondesamfund, træffer solide bønder og fjordfiskere, beskæftiget i dagligdagssysler. Her og hist kryber en landstryger frem på veje og stier og mellem gårde, originaler som Tordenkalven, vandrende ud af oldtiden. Historierne rummer både forfatterens indlevelse i og distance til det gamle Himmerland. Han falder ind i bondens dybe sans for mundtlig overlevering ved at indsætte almuen selv som fortællerstemme, ligesom det sker i St. St. Blichers værk E Bindstouw (1842), hvor Kræn Koustrup beretter. Der er også blevet plads til gamle himmerlandske dialektord, men samtidig afslører brugen af fremmedord og ironi, at forfatteren har et dobbelt forhold til miljøet og personerne. Johannes V. Jensens Himmerlandshistorier bliver derved en slags hjemstavnsdigtning på afstand, en forbeholden fordybelse i den gamle kultur, hvor længslen står side om side med en utvetydig afstandstagen.