Et kulturmøde i fortiden

Foredraget “Himmerlandshistorier” tager tilhørerne med på en rejse ind i en fortidig verden, hvor Himmerlands sidste dialekttalende bønder fra det gamle landbosamfund fortæller levende og nærværende om livet som husmand og -kvinde, om nøjsomhed, mad, jul, højskoleophold, sognerådsarbejde, limfjordsfiskeri, spøgelser og meget andet. Foredraget er baseret på autentiske digitale videooptagelser af generationer, født mellem 1905 og 1930. Disse klip suppleres med billeder og oplæsning af prosadigte på himmerlandsk dialekt, som undervejs understøttes med citater fra fag- og skønlitteratur. Henrik fortæller levende, humørfyldt og engageret på nordjysk regionalmål og på den særlige himmerlandske dialekt. Foredraget retter blikket mod landbosamfundets grundværdier og diskuterer dem kritisk i en nutidig sammenhæng. Endelig søges lokalhistorien sammenflettet med en større national og global fortælling, hvor perspektivet rækker ud mod det nordiske sprogfællesskab og naturen som forrådskammer og eksistensfundament.

 

 

 

Historiefortællingens eksistensberettigelse

Til alle tider har historiefortælling været en fundamental del af oprindelige folks liv. Hvorfor det? Fordi kulturel identitet i vid udstrækning bygger på kulturel fiktion. Historier – enten de er opdigtede eller sandfærdige – er interessante, fordi de fortæller os noget om, hvad det vil sige at være menneske, og hvor vi kommer fra. I historiefortællingen kommer vi hinanden nærmere, når vi lærer om fælles almenmenneskelige grundvilkår og vores fælles fortid. Historiefortællingen har derfor en livsoplysende funktion, som styrker vores selvforståelse og identitet – både som individ og som folk. Traditionen, forstået som den åndshistoriske overlevering af kunst og kultur, udgør en rigdom af tanker, sanseindtryk og måder at leve på, der bevarer sin aktualitet i kraft af dens tidløshed, dens universelle evne til at stille menneskelivet i et forklarende lys. Historien kan dermed ses som en port til fortidige kulturer, der kan tjene som inspiration til måder, hvorpå man kan bygge liv og samfund.

 

Historieløsheden

Historiefortællingen bliver ikke mindre vigtig af, at flere fænomener i vores hverdagsliv bidrager til, at værdifulde overleveringer synker i glemsel. Når historieløsheden breder sig i samfundet, skyldes det blandt andet følgende:

  • Et indflydelsesrigt, naturvidenskabeligt historiesyn, der grundlagdes i oplysningstiden og som anskuer tradition og historie som fænomener, der forhindrer samfundets og individets udvikling, og som man følgelig skal frigøre sig fra
  • Et færdigheds- og kompetenceorienteret dannelsesideal, som vinder terræn i uddannelsessystemet på bekostning af den almene dannelse. 
  • Det moderne samfunds massive sansebombardement, fx via internet, mobiltelefoni og reklame, konstant intensiveret via den teknologiske udvikling